Bent Christiansen – personlig erfaringsgrundlag omkring kviksølv-tandfyldninger

Jeg lavede min sidste “kviksølvtandfyldning” (amalgamfyldning) i 1985 da jeg var børnetandlæge.

Først så sent blev jeg endelig klar over hvilken forfærdelig forgiftning der blev påført kroppen ved at dette ustabile tandfyldningsmateriale blev indsat lige ved indgangen til vores fordøjelsesorganer og åndedrætsorganer. Og først så sent blev jeg klar over at mange af mine egne sundhedsproblemer og nedsatte livskvalitet kunne henføres til min egen “tandhistorie” med mange kviksølvfyldninger fra barns ben suppleret op med den daglige ubeskyttede omgang med denne potente nervegift i min arbejdssituation som tandlæge.
Vendepunket indtraf da jeg tilfældigvis konstaterede at hovedparten af mine sundhedsproblemer “lettede” i forbindelse med, at den sidste amalgamfyldning blev udboret fra min mund! – Og de efterfølgende år oplevede jeg, at jeg langsomt fik “mit liv tilbage”.
Så jeg valgte fra den ene dag til den anden at risikere mit job ved at bryde datidens tandlæge-retningslinjer for valg af tandfyldningsmateriale. Plastmaterialer af god kvalitet var nu på markedet og patienternes forældre (jeg var på dette tidspunkt ansat i børnetandplejen) var meget glade for mit mod på deres børns vegne.

FJERNELSE AF KILDEN TIL FORGIFTNING.
Det har taget mange år for mit eget vedkommende at blive rask/få det bedre, efter min egen tilfældige “amalgamsanering”.
Retningslinjerne angivet af den internationale organisation www.IAOMT.org har været fulgt konsekvent for både min egen, medarbejdernes og patienternes sikkerhed, herunder konsekvent brug af åndedrætsværn i arbejdssituationen, når der skiftes amalgamfyldninger på sikker vis.

AFGIFTNING EFTER AT KILDEN ER FJERNET.
Det er meget individuelt, hvor hurtigt patienter, som er “kviksølvsyge” på grund af deres amalgamfyldninger, får det bedre eller bliver helt raske, efter en amalgamsanering.
Nogle meget forgiftede mærker næsten straks en forbedring på mange planer. Andre registrerer forbedringerne/helbredelse over 1 – 2 år og mange først i løbet af de følgende år – op til 8 – 10 år. Det ophobede kviksølv er ekstremt fast bundet til kroppens organer og kan næsten ikke udskilles naturligt og tager nyt ophold straks det er frigivet et sted.

Det kan være mange år at vente på effekten af en amalgamsanering. Derfor er jeg tilfreds med at kunne anvise Cutlers metode som kan speede processen op.

Det er hele baggrunden for at jeg har opbygget dette site, og jeg håber at det kan hjælpe mange mennesker videre, som forgæves har søgt hjælp i det “etablerede sundhedssystem”.

Bent Christiansen