Sikker fjernelse af amalgamfyldninger

Når kviksølv bores ud skabes et væld af giftige metalstøvs-partikler. På denne video kan du se hvor meget støv, der opstår. Hvis ikke du er korrekt beskyttet under processen, risikerer du at store mængder kviksølvholdigt støv kommr ned i dine lunger og du bliver endnu mere forgiftet end du var i forvejen.

Før du overhovedet tænker på at få dine amalgam/sølvfyldninger fjernet så undersøg derfor hvor der findes en tandlæge der har erfaring og forstand på det. Det skal ikke blot være en tandlæge, der siger “ja, dem kan jeg let fjerne“. Det skal være en som anerkender hvor skadelige og giftige de er både for dig, for tandlægen selv og personalet på klinikken. Hvis tandlægen tager let på dette aspekt, så benyt ikke vedkommende. Da kan du ikke være helt sikker på, at han/hun vil yde dig den nødvendige beskyttelse.

Her er en liste over de allermest nødvendige forholdsregler du som minimum bør sikre dig at den tandlægeklinik du kontakter har fuldstændigt styr på:

  • Robberdam/kofferdam eller anden isolering fra udboringsområdet og ud til mundhulen
  • Ud over et sug til fjernelse af det udborede amalgamslam i mundhulen skal der være et punktsug over ansigtet og tæt på munden, som udsuger luften i området omkring mundhulen og næseområdet og bringer det ud af lokalet.
  • Næsemaske med tilførsel af ren luft (eller ilt)
  • Al personale som er tæt på udboringen bærer åndedrætsbeskyttelse med særlige kviksølvfiltre.
  • Munden skylles grundigt flere gange og evt. med et tungmetal-chelerende middel.
  • Der indtages kultabletter umiddelbart efter skylningen efter udboringen.
  • Området omkring dig – herunder også hårområdet – afdækkes så rester af amalgam der er blæst ud af munden kan bringes væk fra din hud og tøjet på overkroppen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *